Ordensregler

Generelt og sikkerhed

  • Al færden i Vejlby-Risskov Idrætscenter er på eget ansvar.
  • Hjertestarter findes indenfor indgangen ved bygning I og bygning F.
  • Vejlby-Risskov Idrætscenter er videoovervåget. Dokumentation kan videregives til politiet såfremt det bliver aktuelt.
  • Vejlby-Risskov Idrætscentrets vagter kan kontaktes via kaldeanlæg placeret indenfor ved hovedindgang ved bygning I og bygning F.
  • Alle henstillinger fra personalet skal efterkommes.

Forbud og adfærd

  • Øl, spiritus og narkotika må ikke medbringes.
  • Vejlby-Risskov Idrætscenter er røgfrit.
  • Det er ikke tilladt at anvende løbehjul, rulleskøjter, skateboard eller lignende i Vejlby-Risskov Idrætscenter.
  • Boldspil er ikke tilladt på gange, i omklædningsrum og klublokaler.

Parkering

  • Parkering af biler, andre steder end markeret P-pladser, er ikke tilladt, og må kun ske med særlig tilladelse.

Omklædningsrum

  • Kun de anviste omklædningsrum må benyttes.
  • Af hensyn til planlægning må det anviste omklædningsrum tidligst benyttes 30 minutter før trænings-/kamptidspunkt (undtager herfra er divisionshold: 60 minutter før) og skal forlades senest 45 minutter efter endt spilletid.
  • Forlad omklædningsrummet som du selv ønsker at modtage det.

Brug af haller og lokaler

  • Vis respekt for andres brug af lokalerne, betræd aldrig lokalerne før det tildelte tidspunkt.
  • Idrætsudøvere, dommere, officials, trænere og ledere må kun benytte rent og ikke afsmittende fodtøj indendørs.
  • Brug af harpiks er IKKE TILLADT. Harpiks må dog benyttes af de hold, der er undtaget ifølge DHF´s regler. De opstillede harpiksfjernere skal benyttes til at rense hænder inden man går til omklædning.

Værdigenstande

  • Efterlad aldrig værdigenstande uden opsyn. Vejlby-Risskov Idrætscenter påtager sig intet ansvar for bortkomne effekter.

Indholdsfortegnelse