Betingelser for leje af eventlokaler

Afbud

Afbud skal foretages senest 1½ måned før, ellers er depositum tabt.

Medbring selv

Gulvklude, karklude, viskestykker, håndklæder og køkkenknive.

Hensyn og regler i lokalet

  • Der skal vises almindelig hensyn til naboer, hvilket vil sige at der ikke må spilles musik for åbne vinduer og døre.
  • Tobaksrygning i lokalerne er forbudt.
  • Der må IKKE benyttes Gaffa-tape i lokalet.
  • Afsmittende kulørt papir og lignende må ikke bruges i lokalet.

Oprydning og rengøring

Lokalerne skal afleveres som de modtages, hvilket vil sige:

  • Borde tørres af og placeres på grønne vogne.
  • Stole stables á 10 stk. og vendes med ryggen udad.
  • Alt synligt affald fjernes.

Køkken

Køkkenet skal afleveres som det er modtaget, hvilket vil sige:

  • Alt brugt porcelæn skal vaskes op, sorteres og sættes på plads.
  • Kaffemaskine tømmes for kaffe og filterposer.
  • Ovne og bradepander rengøres.
  • Eventuelt ødelagt porcelæn, glas m.v. meddeles ved nøgleaflevering på kontoret.
  • Gulve i køkken og opvask vaskes grundigt.

Affald

  • Affald pakkes i sorte plastikposer, og placeres herefter i den BLÅ container ved bagindgang.
  • Tomme vinflasker m.m. placeres i flaskekasse ved Hendriks-lokalets bagindgang. Spørg personale om vejledning.
  • Alu-dåser i særskilt sæk samme sted.

Gebyrer og erstatning

  • Mangelfuld rengøring eller oprydning afregnes med DKK 300,00 i timen; minimum 4 timer.
  • Lejer er erstatningspligter for alle påførte skader.

Når lokalet forlades

Husk at slukke alle lys, og sikre at yderdør er låst, når lokalet forlades.

Nøgleaflevering

Nøgle afleveres normalt mandag mellem kl. 08.00 og 15.00. Kontrol af rengøring foretages samtidig.

Forsikring

Vi gør opmærksom på at der ikke er forsikret mod indbrud, hvorfor al deponering af private ejendele/instrumenter i selskabslokalet er for egen risiko.

Overtrædelse og kontrolgebyr

Aflevering senere uden aftalt ekstra tid 1.500 kr. pr. påbegyndt time

Overnatning / personer der sover i lokalet 3.500 kr.

Medbragte drikkevarer uden aftale uanset mængde fra. 4.000 kr.

Rygning indenfor / røgmaskine uden tilladelse 2.500 kr.

Ekstraordinært oprydningsbehov (flasker, konfetti, madresterm opkast) 3.500 kr.

Skader på lokaler / inventar efterregning + 1.000 kr. administrationsgebyr

Indholdsfortegnelse